Bestyrelse:

Formand Jørgen Guldborg; næstformand Jens Humlebæk; kasserer vacant og funktionen varetages af vores hovedkasserer; bestyrelsesmedlemmer Flemming Hedegaard Wagner og Kim Kold Bryde; bestyrelsessuppleanter Maria Walsted Nyboe og vacant, bilagskontrollanter Søren Birkhøj og Lars Dahl; bilagskontrollantsuppleant Henrik W. Jensen.

Ajourtført den 23.03.2024

Der er valgt en organisatorisk struktur hvor alle valgte inviteres til bestyrelsesmødern for at tilsikre et ensartet informationsniveau med mulighed for at nedsætte ad hoc udvalg.

 

Vedtægter for MC Task Force

  • 1: Hjemsted

Foreningen er funderet i Rigspolitiets Idrætsforening og med selvstændig ledelse og bestyrelse. MC Task Force er stiftet den 16. oktober 2010. Foreningen er hjemmehørende i Rigspolitiets Idrætsforening, Polititorvet 14, 1780 København V.

  • 2: Formålsparagraf

Foreningens formål er af at samle MC interesserede til fælles aktiviteter med fokus på støtte og sikker afvikling af arrangementer indenfor idræt, sundhed, velgørenhed, samt sikre uddannelse til medlemmerne, alt i respekt for og med fokus på det sociale aspekt.

  • 3: Medlemmer

Alle MC brugere i Rigspolitiets Idrætsforening, med en til opgaven passende MC, der aktivt vil medvirke til fremme af foreningens formål, kan optages som medlem.

  • 4: Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i 1. kvartal. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med fire ugers varsel ved meddelelse på foreningens hjemmeside. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt eller pr. mail til formanden senest to uger før generalforsamlingen.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Beretning
  3. Regnskabsaflæggelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af formand (lige år)
  7. Valg af næstformand (ulige år)
  8. Valg af kasserer (ulige år)
  9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  11. Valg af bilagskontrollant
  12. Valg af bilagskontrollant suppleant
  13. Eventuelt

Generalforsamlingen ledes af den dirigent, der vælges af generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer. Afstemningen skal foretages skriftligt, såfremt mindst fem medlemmer forlanger det. Ved personvalg dog på forlangende. Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af referent og dirigent.

  • 5: Ekstraordinær generalforsamling

Afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 del af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse, der ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.

  • 6: Foreningens ledelse

Foreningen tegner sig med formanden (eller i dennes fravær af næstformanden) i forening med kassereren, eller af den samlede bestyrelse. Formanden, eller 2 bestyrelsesmedlemmer, indkalder til bestyrelsesmøde, så ofte det skønnes nødvendigt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand eller næstformand er til stede. Der føres referat over bestyrelsesmøderne

  • 6.1 Udelukkelse og eksklusion

Bestyrelsen kan efter intern drøftelse af saglighedskrav og proportionalitetshensyn til enhver tid med øjeblikkelig virkning udelukke for en kortere periode eller ekskludere et medlem, der rimeligt begrundet, ikke overholder foreningens vedtægter, retningslinjer og regler, eller udviser adfærd der direkte afleder skade for foreningen anseelse eller økonomisk.

  • 6.2

I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.

  • 6.3

En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægter jf. § 8.

  • 7: Økonomi

Medlemmerne betaler et særkontingent til foreningen, der fastsættes på generalforsamlingen. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form, og skal foreligge i kontrolleret og godkendt stand inden generalforsamlingen og fremlæggelse til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Regnskabet og bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen. Kassereren fører regnskab efter bilag samt medlemskartotek. Foreningens likvider skal henstå på bankkonto.

  • 8: Vedtægtsændringer

Forslag til ændringer i vedtægterne kan indstilles af bestyrelse og medlemmer i henhold til § 4. Til gyldig beslutning om ændringer kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer herfor på generalforsamlingen.

  • 9: Foreningens opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldelse til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige/almen-velgørende formål, foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre skal tilgå.

Vedtægter senest ændret: 23. marts 2024.